
19. marts 2019, kl. 15:43
Nippon Gases, det tidligere Praxair, sikrer fremtidige gasleverancer ved at investere i størrelsesordenen 200 millioner kroner i en kommende luftgasfabrik i Skandinavien, nærmere betegnet i Midtnorge.
Nippon Gases meddeler, at firmaet styrker sig, og er klar til at kunne levere til kunder i vækstområder som blandt andet barbejdningsindustri og offshore.
Opstart af endnu en luftgasfabrik, der skal understøtte hele det skandinaviske marked, sker allerede i maj 2019 og luftgasfabrikken forventes klar til brug i anden halvdel af 2020.
Det hidtidige Praxair er fortsat i Danmark, nu som Nippon Gases Danmark A/S, der er en del af Taiyo Nippon Sanso Corporation, TNSC. TNSC er Japans største industrigasselskab og er blandt de fem største leverandører af industrigasser i verden. TNSC er tilknyttet Mitsubishi Chemical, som er en del af kernen i Mitsubishigruppen.