Teknovation Logo



 

Innocut har nu Kasto i Danmark

  • En af de seneste udvidelser i Kasto-programmet er saven Kastowin amc, som primært henvender sig til brugere med behov for afkortning af emner fremstillet ved 3D-metalprint.

31. januar 2019, kl. 08:22 

To brancheleverandører, MJ Tooling og MaskinTek, er gået sammen om at etablere Innocut, der pr. årsskiftet har overtaget agenturet for tyske Kasto.


Kasto har pr. årsskiftet indledt et samarbejde med Innocut fra Hvidovre, der er en nyoprettet virksomhed, etableret af Bjarne Frederiksen, MaskinTek, og Mikael Jørgensen, MJ Tooling.

De to har valgt at fordele arbejdsopgaverne sådan, at det er Bjarne Frederiksen, som varetager servicedelen, mens Mikael Jørgensen er virksomhedens salgsansvarlige.

Ud over det allerede indarbejdede program af afkortningsløsninger har Kasto aktuelt også udviklet løsninger, som henvender sig til brugere af Additive Manufacturing, AM, og herunder 3D-metalprint, hvortil der er særlige krav til savene, fremhæver Kasto.

Achem-baserede Kasto Maschinenbau GmbH & Co. KG har senest udviklet en 400 gange 400 mllimeter-løsning kaldet Kastowin amc, hvor der er lagt vægt på de fineste tolerancer og opmålingsløsninger, for at sikre den rette afkortning af de 3D-printede emner i et aflukket arbejdsområde, fremhæver producenten.

Saven understreger, at producenten er på forkant med markedet, fremhæver producenten, og hos Innocut glæder man sig naturligt over at kunne dække også dette område, selv om man i første omgang primært venter at beskæftige sig med traditionel afkortning af metalprofiler, -rør og stænger.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik