www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
11. april 2018, kl. 12:29
Brødrene Kier A/S meddeler, at virksomheden har ansat Morten Højen Larsen som indkøbsdirektør ved hovedkontoret i Hasselager ved Aarhus.
Brødrene Kier, der er en grossistvirksomhed inden for stål, VA-produkter, VVS og værktøj, har aktuelt ansat Morten Højen Larsen som indkøbsdirektør ligesom han indtræder i virksomhedens direktion.
Organisationsmæssigt har Brødrene Kier ikke tidligere haft denne funktion med én ansvarlig for indkøb på tværs af de fire forskellige forretningsområder.
Morten Højen Larsen får til opgave at skabe en endnu mere effektiv organisation og få digitaliseret forretningen fra indkøb til salg.
Morten Højen Larsen har en MBA fra Aalborg Universitet og kommer fra en stilling som VP Sourcing hos Solar, hvor han også var ansvarlig for området med masterdata og medlem af ledergruppen. Tidligere har han haft en lignende funktion hos Tvilum.